Der findes i dag 39 forskellige uddannelser inden for civilingeniørområdet – og i kraft af de teknologiske fremskridt og den tiltagende internationalisering, kommer der løbende nye uddannelser til.
Civilingeniøruddannelserne spænder over vidt forskellige faglige områder og de enkelte har desuden hver deres specifikke muligheder for specialisering, hvilket kun gør uddannelsesområdet endnu mere omfattende.
Alle civilingeniøruddannelserne varer som udgangspunkt 5 år og adgangskravet er en gymnasial uddannelse eller en adgangseksamen til ingeniøruddannelserne. Herudover er der typisk en række krav til niveauerne for enkelte fag (f.eks. dansk, engelsk, kemi osv.), ligesom der på de enkelte uddannelsessteder kan være særlige adgangskrav.
Faglig profil
En civilingeniør skal have gode evner inden for:
- Matematik
- Fysik
- Kemi
Civilingeniører skal desuden også have teknisk forståelse samt basal viden om generelle samfundsforhold.
Civilingeniøruddannelserne
Herunder kan du se en oversigt over de 39 civilingeniøruddannelser, der findes i Danmark i dag. Vær opmærksom på at der løbende oprettes nye uddannelser samt at der findes endnu flere muligheder internationalt.
- Arkitektur og design
- Bæredygtig bioteknologi
- Bæredygtigt design
- Bioteknologi
- By-, energi- og miljøplanlægning
- Byggeri og anlæg
- Bygningsdesign
- Design og innovation
- Elektronik og datateknik
- Elektronik og it
- Elektroteknologi
- Energi
- Energiteknologi
- Fysik og nanoteknologi
- Fysik og teknologi
- Geofysik og rumteknologi
- Globale forretningssystemer
- Innovation and Business
- Internetteknologier og computersystemer
- IT, Communication and New Media
- It og kommunikationsteknologi
- Kemi og bioteknologi
- Kemi og teknologi
- Lærings- og oplevelsesteknologi
- Maskin og produktion
- Matematik og teknologi
- Matematik-teknologi
- Medicin og teknologi
- Mekatronik
- Miljøteknologi
- Nanoteknologi
- Product Development and Innovation
- Produktion og konstruktion
- Robotteknologi
- Software
- Software Engineering
- Sundhedsteknologi
- Teknisk biomedicin
- Velfærdsteknologi
Videreuddannelse
Som civilingeniør inkluderer mulighederne for videreuddannelse bl.a.:
- Ph.d. (forskeruddannelse – ca. 25% af alle civilingeniører videreuddanner sig til forsker)
- HD (erhvervsøkonomisk efteruddannelse – tidlligere Handelshøjskolens Diplomprøve)
- Ledelse (f.eks. Ingeniørernes Lederuddannelse , diplomuddannelse i projektledelse, kurser i ledelse el.lign.)