Bygningskonstruktøruddannelsen er en professionsbacheloruddannelse, hvor man får et bredspektret indblik i teoretisk projektering såvel som fysisk byggeri.
Omdrejningspunktet i uddannelsen er byggeprocessen og uddannelsen inkluderer derfor emner såsom projektstyring, bygge- og anlægsproduktion, konstruktion og projektering. Herudover indeholder uddannelsen også mere generelle fag som f.eks. IT, matematik, fysik, fremmedsprog, virksomhedsdrift osv.
Målet med uddannelsen er at uddanne individer, der er kvalificerede til at føre et byggeri fra ide til virkelighed. Bygningskonstruktøren fungerer som bindeleddet mellem alle de involverede parter i et byggeri og bærer derfor også det overordnede ansvar for byggeriet igennem hele byggeprocessen.
Opbygning
Bygningskonstruktøruddannelsen varer 3 ½ år for bygningskonstruktører – men kortere tid for byggeteknikere og kort- og landmålingsteknikere. I skemaet nedenfor ses en oversigt over uddannelsens muligheder:
| Jobtitel/funktion | Akademisk titel | Varighed |
| Bygningskonstruktør | Professionsbachelor i bygningskonstruktion | 3 ½ år |
| Byggetekniker | Byggetekniker AK | 2 år |
| Kort- og landmålingstekniker | Kort- og landmålingstekniker AK | 2 år |
Efter 1. år skal man vælge, hvilken retning man vil dreje sin uddannelse i:
- Bygningskonstruktion eller
- Kort- og landmåling
Vælger man bygningskonstruktion, skal man efter 6 måneder vælge, om man vil være byggetekniker eller bygningskonstruktør.
Uddannelsens indhold
Undervisningen på bygningskonstruktøruddannelsen er generelt problem- og projektorienteret og inddrager følgende undervisningsformer:
- Obligatorisk undervisning
- Valgfrie emner
- Praktik
- Speciale
- Eksamensprojekt (bachelorprojekt)
Følgende emner er obligatoriske på bygningskonstruktøruddannelsen:
- Alment
- Virksomheden
- Produktion
- Projektering
- Registrering
Adgangskrav
For at blive optaget på bygningskonstruktøruddannelsen skal man have en af følgende adgangsgivende uddannelser:
- En gymnasial uddannelse (stx, hf, hhx, htx, eux)
- Erhvervsuddannelse (murer, anlægsstruktør, brolægger, bygningsstruktør, elektriker, snedker, maskinsnedker, teknisk designer, vvs-uddannelsen eller træfagenes byggeuddannelse)
- Anden relevant erhvervsuddannelse
- Adgangskursus til ingeniøruddannelserne
Der findes desuden specifikke adgangskrav til nogle af uddannelserne ovenfor.
Videreuddannelse
Bygningskonstruktører har mulighed for at videreuddanne sig på følgende måder:
- Kandidat-, master eller diplomuddannelse (i f.eks. byggeledelse eller bygningsinformatik)
- Arkitekt (via en særlig kvoteordning for bygningskonstruktører)
- Ingeniør
- Specialer (f.eks. GVS-uddannelsen der kvalificerer til arbejde med gas og VVS systemer)
Videreuddannelsen foregår typisk hos brancheorganisationer (som f.eks. fagforeninger) eller på uddannelsessteder. Herudover er der også mulighed for at læse videre i udlandet.