Uddannelsen til brandmand – også kaldet brandmandsuddannelsen – består af en række kurser, der tages over 2 år. Kurserne varer totalt 234 timer, hvilket sammenlagt svarer til omkring 5 uger.
Selvom man ikke er egnet til at arbejde som selvstændig brandmand før man har færdiggjort hele uddannelsen, vil man dog forholdsvis hurtigt komme med ud og deltage i selve brandmandsarbejdet.
Selve uddannelsen
Uddannelsen til brandmand er opdelt i 3 dele:
- Førstehjælpskursus (total varighed: 12 timer)
- Grunduddannelse Indsats (total varighed: 74 timer)
- Funktionsuddannelse Indsats (total varighed: 148 timer)
Du kan læse mere om indholdet på uddannelsen her.
Uddannelsessteder
Uddannelsen til brandmand kan foregå på brandskoler på følgende steder:
- Hos kommunen
- Et entreprisebrandvæsen (f.eks. Falck)
- Et frivilligcenter
- Beredskabsstyrelsen (værnepligtuddannelsen)
Uddannelsen til brandmand er den samme uanset hvor man tager den og uanset om man skal arbejde som frivillig-, deltids- eller fuldstidbrandmand.
Videreuddannelse
I Danmark er det Beredskabsstyrelsen, der administrerer alle former for videreuddannelse af brandmænd. Man kan bl.a. videreuddanne sig til holdleder eller indsatsleder. Herudover findes der en række specialer såsom dykning, ambulancekørsel, redning, kommunikation osv.