Som folkeskolelærer er du underlagt ét af to mulige lønsystemer: anciennitetslønsystemet eller grundlønssystemet.
Lønsystem | Løn (kr./mnd.) |
Grundlønssystemet | 26.000-32.000 |
Anciennitetslønsystemet | 32.000-33.000 |
Lønningerne i skemaet ovenfor er kun vejledende og er udarbejdet for at give billede af, hvad en folkeskolelærer typisk får i løn.
En mere dybdegående gennemgang af de specifikke lønninger og lønsystemer findes længere nede i denne artikel.
Hvilket lønsystem gælder for mig?
For at finde ud af hvilket lønsystem, der gælder for dig, skal du kigge på den øverste linie på bagsiden af din lønseddel:
- Grundløn…… 30 = Grundlønssystemet
- Grundløn…… 42 = Anciennitetslønsystemet
Hvilket lønsystem der gælder for dig, afhænger af to faktorer:
- Hvornår du blev ansat
- Hvilket løntrin du var indplaceret på den 31. marts 2000
Reglerne er:
- Alle der er ansat efter den 1. april 2000, er på grundlønssystemet
- Alle der den 31. marts 2000 var på løntrin 29 eller derunder, er på grundlønssystemet
- Alle der 31. marts 2000 var på løntrin 31 eller derover, er på anciennitetslønsystemet
Arbejdstidsaftalen
Udover lønsystemet har den såkaldte arbejdstidsaftale også indflydelse på en folkeskolelærers løn. Hvilken arbejdstidsaftale man arbejder efter, afhænger typisk af, hvor i landet man arbejder. Alle lærere er på én af tre mulige arbejdstidsaftaler:
Arbejdstidsaftale | Lønmæssig betydning | Yderligere information fås hos… |
A 05 | Særlige tillæg | DLF – Særlige tillæg |
A 08 | Lokal aftale om tillæg | Din tillidsrepræsentant eller lokale kreds |
KTO | Lokal aftale om tillæg | Din lokale kreds |
Du kan finde ud af, hvilken arbejdstidsaftale der gælder i din kommune/lokale kreds på dlf.org.
Fritvalgstillæg
Alle folkeskolelærere modtager et fritvalgstillæg, der udgør 0,3% af den pensionsgivende løn. Den enkelte folkeskolelærer kan selv vælge, om beløbet skal udbetales eller inbetales til Lærenes Pension A/S
Folkeskolelærere på anciennitetslønsystemet
Hvis du som folkeskolelærer er lønnet efter anciennitetslønsystemet, kan du se din løn på dlf.org. Dit løntrin findes på den øverste linie på bagsiden af din lønseddel.
Stort set alle folkeskolelærere der aflønnes efter anciennitetslønsystemet, er på løntrin 42 + 13.000, hvilket giver dem en løn på kr. 30.801,08 + kr. 1.383,51 i tillæg = kr. 32.184,59 pr. måned.
Folkeskolelærere på grundlønssystemet
Er man lønnet efter grundlønssystemet, stiger lønnen efter hhv. 4, 8 og 12 års beskæftigelse.
Se dit område her | Nyansat Grundløn Trin 30 + 3.000 |
4 års beskæftigelse Trin 34 + 3.000 |
8 års beskæftigelse Trin 39 |
12 års beskæftigelse Trin 39 + 10.000 |
Område 0 | 25.335,85 | 27.079,52 | 29.194,58 | 30.258,82 |
Område 1 | 25.603,94 | 27.277,69 | 29.280,75 | 30.344,99 |
Område 2 | 25.789,69 | 27.414,77 | 29.340,50 | 30.404,74 |
Område 3 | 26.057,60 | 27.612,94 | 29.426,67 | 30.490,91 |
Område 4 | 26.243,19 | 27.750,10 | 29.486,50 | 30.550,74 |
Tillæg
Folkeskolelærere der lønnes efter grundlønssystemet, er også berettigede til undervisningstillæg: De første 299 timer pr. år er frataget for undervisningstillæg – herefter er tillægget kr. 34,60 pr. time.
Der findes desuden andre tillæg for specifikke arbejdsopgaver (f.eks. ved specialundervisning, særlige klasser o.lign.).
Læs evt. mere om løn for folkeskolelærere på Danmarks Lærerforenings hjemmeside