Et job som klinisk diætist tager udgangspunkt i menneskets kost og sundhed. Det daglige arbejde kan variere meget fra stilling til stilling, men fællesnævneren i faget er ernæring og dens indflydelse på vores helbred og velvære.
For kliniske diætister kan arbejdsopgaverne vedrøre:
- Enkelte virksomheder (f.eks. forbedring af kosten i en kantine i en stor virksomhed)
- samfundsgrupper (f.eks. nedbringelse af mængden af fedt i måltiderne blandt ældre)
- hele samfundet (f.eks. frugt- og grøntkampagnen “6 om dagen” eller fiskekampagnen “Fisk – det er ikke så ringe endda”)
Arbejdsfunktioner
Kliniske diætister arbejder typisk med:
- Rådgivning
- Behandling
- Udvikling
- Ledelse
- Administration
- Undervisning
- Forskning
Arbejdsområder
Arbejdsområderne for kliniske diætister inkluderer:
- Fødevaresikkerhed
- Vurdering af fødevarer
- Sundhedsfremme i virksomheder eller samfund
- Produktion af fødevarer eller måltider
- Udvikling af fødevarer
- Hospitalssektoren
- m.fl.
Forskellige specialer
Som klinisk diætist kan man vælge at specialisere sig inden for følgende områder:
- Gastronomi og sundhed
- Humanernæring
- Klinisk ernæring
Nedenfor kan du læse mere om hvad de enkelte specialer indebærer jobmæssigt.
Klinisk diætist med speciale i Gastronomi og sundhed
Et job som klinisk diætist med speciale i Gastronomi og sundhed kan indebære opgaver såsom:
- Udvikling af velsmagende og sunde måltider og produkter
- Uvikling af kampager til forbedring af madkultur
- Rådgivnings- og ledelsesopgaver inden for gastronomi og sundhed
- Arbejde med forskellige aktører inden for fødevare- og sundhedsområdet
- Undervisning og forskning inden for gastronomi, kost og sundhed
Klinisk diætist med speciale i Humanernæring
Et job som klinisk diætist med speciale i Humanernæring kan indebære opgaver såsom:
- Måling og vurdering af næringsstofindtag og energibehov
- Vurdering af fødevarer
- Indsamling og bearbejdning af ernæringsfaglig information til udvikling af nye fødevarer
- Identificering af målgrupper og arbejde udfra hensyn til disse
- Iværksættelse og styring af forebyggelsesindsatser
- Have indsigt i forskellige aktørers interesser og muligheder i ernæringsrelateret sygdomsbehandling
Klinisk diætist med speciale i klinisk ernæring
Et job som klinisk diætist med speciale i Klinisk ernæring kan indebære opgaver såsom:
- Ernæringsrelateret behandling af sygdomme
- Iværksættelse og styring af behandlingsindsatser
- Kvalitetsmåling og -udvikling indenfor ernæringsområdet
- Vurdering af ernæringsstatus
- Have indsigt i forskellige aktørers interesser og muligheder i ernæringsrelateret sygdomsbehandling